Hobby og Dyr

Lockdown

Vi er godt og vel 1 måned inde i lockdown, og efterhånden synes jeg, at man har vænnet sig til det. Bevares, jeg glæder mig afsindigt til, at vi når mere normale tilstande, hvor erhvervslivet kommer igang igen, og hvor vi kan tage ud på diskoteker og barer og på andre forlystelser. Men lige nu er jeg bare rigtig glad for, at man kan komme ud. At vi ikke har udgangsforbud i Danmark, da det betyder, at jeg kan komme ud, mødes med meget få personer udenfor, hvor vi stadig holder afstand. Særligt nu hvor vejret er solrigt, og foråret er kommet til Danmark, så er det rigtig fint, at vi kan opholde os udenfor. Det skal dog siges, at jeg til stadighed også gerne går udenfor, selvom det er gråvejr eller regnvejr. Jeg tror ikke, at det ender med udgangsforbud i Danmark. Faktisk ser det ud til, at de fleste danskere overholder reglerne, som fra myndighedernes side er udstukket, og ja selvom det ikke er ulovligt at samles max 10 mennesker, så er det et fåtal, tror jeg, som rent faktisk gør det.

Vis mere
Close